192.000 folkepensionister arbejder

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resumé

CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre beregnet, at der er 192.000 personer over 65 år, som fortsat arbejder som lønmodtager eller selvstændig. Tilsammen tjener de 35 mia. kr. og betaler 14,3 mia. kr. i skat af denne erhvervsindkomst. De sidste 20 år har der været en stor stigning i antallet af personer på over 65 år med erhvervsarbejde. Siden 1995 er antallet steget fra 110.000 personer til 192.000 i 2016. Godt halvdelen af de +65-årige som har erhvervsindkomst, tjener under 60.000 kr. årligt. Det kan dels skyldes, at erhvervsindkomsten blot er et lille supplement til folkepensionen og de private pensionsudbetalinger, men også at erhvervsindkomst over 60.000 kr. ofte fører til aftrapning af pensionstillægget, mens dette ikke er tilfældet for erhvervsindkomst under 60.000 kr. Sammen med stigende private pensionsudbetalinger, har stigningen i erhvervsindkomsten betydet, at seniorerne er blevet mere uafhængige og trækker mindre på de offentlige kasser. De +65-åriges nettobelastning af de offentlige finanser var i 2015 på ca. 106 mia. kr. De bidrog med knap 213 mia. kr. i skatter og afgifter, mens de modtog overførsler for godt 150 mia. kr. og offentligt forbrug for ca. 132 mia. kr. Dertil kommer andre udgifter på i alt 37 mia. kr. Dermed bidrager de +65-årige via skatterne selv med finansiering af ca. 2/3 af udgifterne.

Kilde: CEPOS beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre beregnet, at der er ca. 192.000 personer over 65 år, som fortsat arbejder som lønmodtager eller selvstændig. Tilsammen tjener de 35 mia. kr. og betaler 14,3 mia. kr. i skat af denne erhvervsindkomst. Dertil kommer, at det offentliges udbetalinger af folkepension reduceres med 1,3 mia. kr. som følge af indkomstaftrapning af folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget.

Kilde: CEPOS beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

De sidste 20 år har der været en stor stigning i antallet af personer på over 65 år med erhvervsarbejde. Siden 1995 er antallet steget fra 110.000 til 192.000 personer i 2016. Det svarer til en stigning på 75 pct. Antallet af +65-årige er derimod kun steget med 35 pct. Erhvervsdeltagelsen er dermed steget mærkbart.

Til og med 2003 var antallet stort set uændret, hvorefter det begyndte at stige, jf. figur 1. Det bemærkes, at antallet af +65-årige i job stiger meget markant fra 2008 og frem. Dette sker, selvom pensionsalderen i 2004 og 2005 blev reduceret fra 67 til 65 år.

Kilde: CEPOS beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

En forklaring kan være, at seniorerne er blevet sundere i deres pensionstilværelse. Men også at servicesektoren udvides, mens industrien og manuelle job fylder mindre på arbejdsmarkedet. Det er nemmere at arbejde som pensionist i servicesektoren end på en fabrik.

Godt halvdelen af de +65-årige som har erhvervsindkomst, tjener under 60.000 kr. årligt. Det kan dels skyldes, at erhvervsindkomsten blot er et lille supplement til folkepensionen og de private pensionsudbetalinger, men også at erhvervsindkomst over 60.000 kr. ofte fører til aftrapning af pensionstillægget, mens dette ikke er tilfældet for erhvervsindkomst under 60.000 kr.

Kilde: CEPOS beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

Sammen med stigende private pensionsudbetalinger, har stigningen i erhvervsindkomsten medført, at seniorerne er blevet mere uafhængige og trækker mindre på de offentlige kasser. De +65-åriges nettobelastning af de offentlige finanser var i 2015 på ca. 106 mia. kr. (2018 PL). De bidrog med knap 213 mia. kr. i skatter og afgifter, mens de modtog overførsler for godt 150 mia. kr. og offentligt forbrug for ca. 132 mia. kr. Dertil kommer andre udgifter på i alt 37 mia. kr. Dermed bidrager de +65-årige via skatterne selv med ca. 2/3 af udgifterne.

Kilde: Finansministeriet

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 180,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 180,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør