3.800 sygeplejersker betaler topskat i 2022

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS-analyse beregnet, hvor mange topskatteydere, der vil være i 2022 fordelt på udvalgte jobtyper, f.eks. sygeplejersker, skolelærere, læger mv. Dermed kan man se, hvor mange personer inden for en given jobtype, man kan forvente der kommer ud af topskatten frem mod 2022 i takt med, at topskattegrænsen forhøjes som følge af Thornings skattereform.

Beregningerne er foretaget af CEPOS ud fra Danmarks Statistiks personregistre.

”I 2022, når topskattegrænsen er løftet med 23.000 kr., vil antallet af topskatteydere blandt sygeplejersker være faldet til 3.800 personer fra 5.200 i 2015. Det er et fald på 1.400 personer eller 28 pct. Dvs. i 2022 er 72 pct. af de topskattebetalende sygeplejersker fortsat ramt af topskatten. I 2022 vil antallet af folkeskolelærere, der betaler topskat, være reduceret til 3.400 personer fra de nuværende ca. 5.000 personer. Det er et fald på 33 pct.  Man kan dermed ikke konkludere, at de kommende forhøjelser af topskattegrænsen vil betyde, at såkaldte almindelige job bliver rykket helt ud af topskatten.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Ser man på mere traditionelt højlønnede grupper som læger og ingeniører, så er der tale om et beskedent fald i antallet, der betaler topskat, svarende til 5 og 11 pct., da disse grupper ofte har en indkomst betydeligt over topskattegrænsen.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Mange folkeskolelærere, sygeplejersker mv., kan flyttes fra topskattesegmentet ved at øge topskattegrænsen. For disse personer vil det betyde en nedsættelse af marginalskatten fra 56 til 43 pct. Det vil øge deres incitament til at arbejde ekstra, og det vil gavne arbejdsudbuddet og dansk økonomi.  Ulempen ved en forhøjelse af topskattegrænsen er imidlertid, at personer med højere indkomst end den nye topskattegrænse ikke får en reduktion i marginalskatten. Den er fortsat på ca. 56 pct. Selvom gruppen ikke får en lettelse i skatten på den sidst tjente krone, vil personerne i gruppen opleve en ”indkomsteffekt”, fordi den får øget den disponible indkomst via forhøjelsen af topskattegrænsen. Den øgede disponible indkomst giver således råderum til at holde mere fri.  Derfor vil en forhøjelse af topskattegrænsen trække i retning af et lidt lavere arbejdsudbud for gruppen, der har en indkomst ud over topskattegrænsen. Desuden kan det blive politisk vanskeligere at fjerne eller nedsætte topskattesatsen, hvis det kun er de meget højtlønnede, der betaler den.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Derfor vil jeg anbefale, at man letter topskatteprocenten eller helt fjerner topskatten. Personer med høje indkomster, f.eks. overlæger eller selvstændige, har nemlig rigtig god mulighed for at reagere på lavere marginalskat, da de i høj grad selv kan bestemme, om de tager bijob eller nye kunder ind i forretningen. Derfor bør topskattesatsen lettes eller fjernes. Og jeg hæfter mig da også ved, at Løkke i sit regeringsgrundlag siger, at han vil lette marginalskatten med 5 pct.point. Med Finansministeriets konservative antagelser om dynamiske effekter udgør provenutabet 8 mia. kr. ved en afvikling af topskatten. De samlede offentlige udgifter udgør ca. 1.100 mia. kr. Det er en overkommelig affære at finde 8 mia. kr. på et sådan budget.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 433,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 433,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle