849 kr. i jobgevinst for enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS-analyse om gevinsten i 2015 ved at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere. Beregningerne er foretaget ud fra Økonomiministeriets familietypemodel.

I beregningerne er der taget højde for Finanslovens (for 2015) forhøjelse af fradraget på faglige kontingenter fra 3.000 til 6.000 kr. Det har en skatteværdi på op til ca. 1.000 kr. om året. Desuden er der taget højde for, at jobfradraget øges i 2015 som følge af indfasningen af skattereformen fra 2012 (effekt på op til 500 kr. om året).

Kontanthjælpsægtepar

”For kontanthjælpsægtepar med 1 og 2 børn er gevinsten ved et lavtlønsjob på ca. 700-1.300 kr. om måneden. Det svarer til en gevinst på 4 hhv. 8 kr. i timen. Har kontanthjælpsægteparret 3 børn, udgør fremgangen i rådighedsbeløbet 385 kr. om måneden, hvis den ene får et lavtlønsjob. Det svarer til en gennemsnitlig timeløn på 2½ kr. Hvis det antages, at personen i job ikke har transportomkostninger, stiger gevinsten ved et lavtlønsjob med 500 kr. om måneden til knap 900 kr. Det er fortsat en meget lille gevinst”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Enlige kontanthjælpsmodtagere

”Generelt gælder der, at over 30-årige kontanthjælpsmodtagere med børn ofte har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob (117 kr. i timen). Det skyldes bl.a., at boligstøtte og friplads til daginstitutionsplads aftrappes, når der tjenes flere penge.  Enlige kontanthjælpsmodtagere med 1 og 2 børn har en gevinst ved et lavtlønsjob på 849 kr. hhv. 1076 kr. om måneden. Det svarer til gevinst på ca. 5 hhv. 7  kr. i timen. Ser man bort fra transportomkostninger, vokser den månedlige gevinst ved et lavtlønsjob til 1.350 kr. hhv. knap 1.600 kr. om måneden.  Der er fortsat en lille gevinst ved at tage et lavtlønsjob. Ser man på enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn, har de ofte et rimeligt incitament til at arbejde, svarende til 3.-4.000 kr.om måneden. De enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn udgør ca. 57 pct. af kontanthjælpsmodtagerne,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Uanset at der er sket en svag forbedring fra 2014 til 2015, så er der en betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne over 30 år, der har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob. Det ses også ved de mange tusinder af østeuropæere, der tager lavtlønsjob, som nogle kontanthjælpsmodtagere fravælger som følge af svage incitamenter. Det kalder på en kontanthjælpsreform, der i en række tilfælde reducerer kontanthjælpen”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

I beregningerne er det antaget, at personen i job er medlem af en fagforening og a-kasse, ligesom der er antaget transportomkostninger svarende til 500 kr. om måneden.  Til sammenligning kan det oplyses, at Økonomiministeriet har estimeret, at de gennemsnitlige transportomkostninger for en fuldtidsbeskæftiget er ca. 900 kr. om måneden.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 481,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 481,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Andre analyser i samme kategori

    Se alle

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle