Betydelig vækst i antallet af offentlige arbejdstimer under VK-regeringen

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS udgiver i dag et notat, der viser, at der under VK-regeringen i perioden 2001-2010 har været en betydelig stigning i de præsterede arbejdstimer i den offentlige sektor. Det skyldes primært, at arbejdstiden pr. beskæftiget i det offentlige er vokset markant svarende til 4 pct. eller 57 timer om året. 

“Dermed vil de samlede præsterede arbejdstimer i det offentlige under VK-regeringen vokse med 5,6 pct., mens stigningen under Nyrup var 3,2 pct. Konverteres stigningen i de totale arbejdstimer til antal personer med gennemsnitlig arbejdstid, fås en stigning i beskæftigelsen på 24.300 personer under SR-regeringen og en stigning på 44.400 personer under VK-regeringen.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Den markante stigning i arbejdskraften i det offentlige er problematisk af flere grunde. Først og fremmest er udvidelsen af den offentlige sektor ikke finansieret, da der er et betydeligt holdbarhedsproblem svarende til 20 mia. kr. Herudover kan der ikke registreres nogen stor tilfredshed med den offentlige service trods den øgede arbejdsindsats. Tværtimod er der utilfredshed med den offentlige service på trods af de ekstra ressourcer i det offentlige. Endelig kommer danske virksomheder til at mangle arbejdskraft på den anden side af krisen. Det skyldes demografien, der trækker i retning af flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. I det perspektiv er det også problematisk, at det offentlige lægger beslag på så megen arbejdskraft,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 303,6 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 303,6 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør