Danmark er blandt de 25 mest økonomisk frie lande i verden ud af 157 lande (dvs. blandt de 15 pct. mest frie)

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Danmark har en relativ høj grad af økonomisk frihed, hvilket er en væsentlig årsag til, at Danmark placeres højt på en række erhvervsindekser samt til vores relativt høje velstand. På det seneste Economic Freedom of the World Index (EFW) fra Fraser Institute har Danmark scoren 7,58 (score går fra 0 til 10) og indtager dermed 22. pladsen ud af 157 lande. Dermed er Danmark blandt de 15 pct. mest økonomisk frie lande. De tre mest økonomisk frie lande i verden er Hong Kong, Singapore og New Zealand. USA indtager en 16. plads og ligger dermed ikke langt fra Danmark. Rangering af store lande er UK (10), Japan (26), Tyskland (29), Italien (68), Frankrig (70), Rusland (99), Kina (111), Indien (114). Libyen, Congo og Venezuela ligger på de 3 laveste pladser som nr. 155-157. USA lå omkring nr. 2-3 på indekset i perioden 1970-2000 og var i perioden det OECD-land, der havde mest økonomisk frihed. Siden 2000 er USA gået fra en 2. plads med en score på 8,65 til en placering i 2013 som nr. 16 med en score på 7,73. Det skyldes bl.a. en svækkelse af retssikkerheden og beskyttelsen af den private ejendomsret, øget regulering og handelsrestriktioner. Fraser Institute vurderer, at nedgangen i økonomisk frihed i USA kan halvere USAs trendvækst fra 3 pct. årlig vækst til 1½ pct. Indekset måler grundlæggende, hvor frit borgere og virksomheder kan agere økonomisk. EFW fastlægges ud fra 1. Størrelsen af den offentlige sektor, 2. Velfungerende retssystem og håndhævelse af ejendomsret, 3. Sundt pengevæsen, 4. Graden af frihandel samt 5. Omfanget af regulering. Danmarks pæne placering illustrerer, at rammebetingelserne for bl.a. at drive virksomhed er relativt gode i Danmark på en række punkter. Vi har f.eks. en god håndhævelse af den private ejendomsret, åbenhed over for frihandel og et fleksibelt arbejdsmarked, hvor der bl.a. ikke er en statslig fastsat mindsteløn. Når Danmark ikke ligger endnu højere på listen, skyldes det primært, at den store offentlige sektor og det høje skatteniveau trækker ned. Danmark ligger således pænt på fire ud af de fem underindeks.  Men på indekset for skatteniveau og den offentlige sektors størrelse er Danmark nr. 154 af 157 lande. Løkke-Regeringens målsætning om at reducere topmarginalskatten med 5 pct.point ville forbedre Danmarks placering til en 19. plads. En afvikling af topskatten ville rykke Danmark til en 16. plads, en plads over USA, der ville være nr. 17. Såfremt Danmark fik en offentlig sektor på størrelse med den i Schweiz, ville vi indtage en 3. plads.

På det seneste Economic Freedom of the World Index (EFW) indtager Danmark en plads som nummer 22 af 157 lande. Indekset blev i 80erne udviklet af den canadiske tænketank Fraser Institute i samarbejde med bl.a. de tre økonomiske nobelprismodtagere Milton Friedman, Douglas North og Gary Becker. Indekset måler, hvor frit borgere og virksomheder kan agere økonomisk, herunder hvor meget reguleringer, skatter mv. begrænser individers og virksomheders udfoldelsesmuligheder. En god håndhævelse af den private ejendomsret, åbenhed for frihandel, et fleksibelt arbejdsmarked og lave skatter og offentlige udgifter giver en høj grad af økonomisk frihed. Mange af Produktivitetskommissionens forslag om deregulering og lavere marginalskat vil øge den økonomiske frihed, hvis de bliver gennemført.

Hong Kong Topper

De fire mest økonomisk frie lande i verden er Hong Kong, Singapore, New Zealand og Schweiz.  USA på en 16. plads ligger ikke langt fra Danmark. Rangeringen af store lande er UK (10), Japan (26), Tyskland (29), Sydkorea (39), Italien (68), Frankrig (70), Mexico (93), Rusland (99), Kina (111), Indien (114) og Brasilien (118). Indekset er offentliggjort i 2015, og tallene vedrører 2013. I Figur 3 fremgår ranglisten med de 157 lande.

Der er en tendens til, at vestlige lande på et højt velstandsniveau scorer højt mht. retssystem og håndhævelse af privat ejendomsret, sundt pengevæsen og frihandel. Derimod klarer de sig ikke helt så godt på regulering og den offentlige sektors størrelse.

Ser man på udviklingslande, har de ofte en mindre offentlig sektor, men de klarer sig dårligt på de andre områder (frihandel, håndhævelse af privat ejendomsret), og deres overordnede rating er derfor relativ dårlig. Det er med til underbygge, at det ikke er tilstrækkeligt at have en lille offentlig sektor og lave skatter for at have en høj grad af økonomisk frihed. Hvis man f.eks. ikke kan have tillid til, at den private ejendomsret overholdes, er det mindre attraktivt at foretage investeringer, ligesom det ikke er attraktivt at drive virksomhed, hvis man ikke kan handle relativt frit med udlandet. Et svagt retssystem og manglende håndhævelse af privat ejendomsret er særlig udpræget i det sydlige Afrika, i muslimske lande og i tidligere Sovjetrepublikker. Også mange lande i Latinamerika og Sydøstasien har et svagt retssystem og manglende håndhævelse af privat ejendomsret. Af ovenstående følger, at mange udviklingslande og mindre velstående lande kan øge deres økonomiske frihed gennem afregulering og bedre håndhævelse af den private ejendomsret. Dette kræver umiddelbart ikke et økonomisk råderum. Man kan overveje at kombinere den danske ulandsbistand med krav om, at modtagerlande øger den økonomiske frihed.   

Boks 1. Baggrund for måling af økonomisk frihed

I 1986 indledte canadiske Fraser Institute en møderække med bl.a. de tre nobelprismodtagere i økonomi Milton Friedman, Gary S. Becker og Douglass C. NorthUd over James Gwartney, Walter Block and Robert Lawson som arbejdede med det praktiske ved opbygningen af et indeks for økonomisk frihed, deltog bl.a. prominente økonomer som Milton Friedman, Armen Alchian, Peter Bauer, Gary Becker, Arthur Denzau, Stephen Easton, David Friedman, John Goodman, Herb Grubel, Ronald Jones, Richard Rahn, Henry Manne, og Douglass North. Næsten 60 økonomer deltog i de indledende konferencer, som førte frem til indekset.  om, hvordan man kunne sammenligne graden af økonomisk frihed på tværs af lande. Møderne resulterede i indekset ”Economic Freedom of the World” som første gang udkom i 1996. Indekset opsamler data for graden af økonomisk frihed på forskellige områder.Udover at de enkelte variable hver især afdækker et central element i økonomisk frihed, er der opstillet tre principper for data. For det første foretrækkes objektive data frem for surveydata og vurderinger. For det andet anvendes kun eksterne datakilder, og der anvendes kun data direkte fra lande, når data ikke findes i internationale kilder. For det tredje er det fuld transparens mht. data og metode.  Sideløbende og med første udgivelse i 1994 har Heritage Foundation udarbejdet ”Index of Economic Freedom” ud fra samme grundtanker. De to indeks er derfor - ikke overraskende - stærkt korrelerede. Økonomisk frihed omhandler den del af friheden, der vedrører borgernes muligheder for at realisere deres eget økonomiske potentiale, uden at det er på bekostning af andre. Der ligger således ikke en værdidom om, at mennesker nødvendigvis skal bruge deres frihed til at maksimere produktion og indkomst. Blot skal statens institutioner og politikker (herunder også EU, regioner og kommuner) ikke begrænse mulighederne for at realisere det enkelte menneskes økonomiske potentiale. Økonomisk frihed gavner både den, der ønsker stor materiel rigdom, og den der ønsker at arbejde så få timer som muligt.

“Economic freedom is present when individuals are permitted to choose for themselves and engage in voluntary transactions as long as they do not harm the person or property of others.”

Fraser Institute, Economic Freedom of the World 2013

Danmark ligger nr. 8 i Europa

I Economic Freedom of the World 2015 fra Fraser Institute opnår Danmark en karakter på 7,58 (scoren går fra til 0 til 10). Det giver Danmark en placering som nummer 22 af de 157 lande i indekset, jf. tabel 1. I et mere regionalt perspektiv ligger Danmark nummer to i Norden (efter Finland) og nummer otte i Europa (efter Schweiz, Irland, Storbritannien, Rumænien, Finland, Litauen og Malta). I 2015-udgaven af Economic Freedom of the World indgår der 42 variable inden for fem områder.

De fem områder (med tilhørende dansk placering) er:

  1. Størrelsen af den offentlige sektor    (154)
  2. Retssystem og ejendomsret              (8)
  3. Sundt pengevæsen                           (7)
  4. Frihandel                                        (10)
  5. Regulering                                      (17)

Det første underindeks drejer sig om størrelsen af den offentlige sektor, som indeholder det offentlige forbrug (bl.a. udgifter til løn til offentligt ansatte) og overførselsindkomster. Ideen er, at en stor offentlig sektor lægger beslag på ressourcer, og at den enkelte borger ikke frit kan vælge, hvordan vedkommendes ”andel” af disse ressourcer omsættes til forbrug. Underindekset indeholder også et lands øverste marginalskat på arbejde. En høj marginalskat reducerer borgernes naturlige tilskyndelse til at yde en ekstra indsats. Danmark er nr. 154 ud af 157 lande.

Et andet underindeks er retssikkerhed og ejendomsret. Hvis der er risiko for, at staten beslaglægger ejendom, kan det give tilbageholdenhed i fx investeringer. Det skaber også usikkerhed, hvis der er tvivl om retssikkerheden, således at aftaler ikke står til troende og kontrakter ikke systematisk kan retshåndhæves. Det reducerer borgernes frihed til at realisere deres økonomiske potentiale, og skader dermed også Vækstpotentialet i økonomien. Danmark er bl.a. kendt for at have et uafhængigt retssystem med høj integritet, og derfor ligger Danmark nr. 8 ud af 157 lande på denne del af indekset. På delindekset ”Retssystemets integritet” får Danmark topkarakteren 10.

Det tredje underindeks vedrører et sundt pengevæsen. Det måler bl.a. om inflationen er lav, så borgerne kan have tillid til deres penge. Også på dette område klarer vi os pænt (nr. 7).

Det fjerde underindeks omhandler frihandel. Jo mere åbent et land er for udenrigshandel, jo mere handles der med udlandet, og jo mere konkurrencepres kommer der på indenlandske producenter. Det medfører, at borgerne får større valgfrihed i deres økonomiske dispositioner. Danmark klarer sig relativ godt på frihandelsindekset. Det skyldes bl.a. en frihandelstradition og en forståelse blandt partierne på Christiansborg om, at frihandel er til gavn for en lille åben økonomi som den danske. Det er f.eks. relativt sjældent, at partier foreslår told på udenlandske varer for at beskytte danske arbejdspladser eller for at opnå forsyningssikkerhed på bestemte produkter. Danmark ligger nr. 10 på frihandel.

Et femte underindeks er regulering. Det måler bl.a., hvor reguleret arbejdsmarkedet er. Danmark har ikke en statslig fastsat minimumsløn, og det er relativt nemt for virksomheder at afskedige medarbejdere. Danmark får topkarakteren 10 på delindekset ansættelsesregulering og minimumsløn.  Det trækker indekset op. Niveauet af kapital- og erhvervsregulering er også begrænset i Danmark, ligesom vi har et lavt niveau for korruption. Danmark ligger nr. 17 på regulering.

Danmark har en økonomisk frihed, der ligger tæt på den amerikanske

Der skal flyttes meget få decimaler på indekset, for at Danmark har en økonomisk frihed, der er større end i USA. I 2010 opnåede Danmark endog et højere niveau af økonomisk frihed end USA. Sammenligner man Danmark og USA, ligger Danmark bedre, hvad angår håndhævelse af privat ejendomsret og retssystem, et sundt pengevæsen samt frihandel (3 ud af 5 hovedindeks). Derimod klarer USA sig bedre på regulering og skatteniveau/offentlig sektors størrelse. 

Man skal være varsom med at tolke for hårdt på ændringen i danske placeringer fra år til år. Der skal kun ændres få decimaler, før placeringen kan ændre sig meget. Det er fx muligt at opnå en forbedret placering, selv om der har været et fald i indekset, hvis blot andre lande har oplevet et endnu større fald.

Selvom Danmark klarer sig relativt godt på den økonomiske frihed, er der muligheder for forbedringer inden for alle de fem områder, som indgår i indekset. Men det største potentiale vedrører størrelsen på den offentlige sektor/skatteniveau, hvor Danmark har rangeringen 154 ud af 157 lande.

Reformer, der vil øge vækstpotentialet, vil også ganske entydigt øge den økonomiske frihed. Det drejer sig fx om lavere marginalskat på arbejde, reformer af overførselsindkomster, der gør det attraktivt at arbejde, samt deregulering, der gør det nemmere at drive virksomhed. Danmark står ifølge OECD til den 6. laveste økonomiske vækst ud af 34 OECD-lande frem mod 2030.

Lavere topskat vil øge den økonomiske frihed

Som nævnt klarer Danmark sig relativt dårligt på indekset for den offentlige sektors størrelse. I Løkke-regeringens regeringsgrundlag planlægger man at sænke den øverste marginalskat med 5 pct.point. En sådan sænkning vil påvirke Danmarks økonomiske frihed i gunstig retning. Topmarginalskatten fylder ¼ af området ”Size of Government” (der vægter 1/5 af det samlede Frihedsindeks). Det indebærer, at den danske score for komponenten topmarginalskatten stiger med 1. Og dermed vil området ”Size of Government blive forbedret med 1/4. Det samlede indeks forbedres med 0,05. Dermed stiger den danske score fra 7,58 til 7,63, hvilket ville give en 19. plads blandt de 157 lande.

Såfremt man afvikler topskatten (så topmarginalskatten sænkes fra 56 til 43 pct.), vil det medføre en stigning i score på området ”Size of Government” med 0,75 og en stigning i samlet score på 0,15. Desuden medfører skattelettelsen, at det offentlige forbrugs andel af det samlede forbrug reduceres lidt. Dermed stiger den danske score fra 7,58 til 7,74, hvilket ville give en 16. plads i stedet for en 22. plads. Dvs. med en marginalskat på 43 pct. får Danmark en økonomisk frihed, der er marginalt større end i USA, som så vil ligge nr. 17.

Schweizisk offentlig sektor i DK vil øge økonomisk frihed i DK til nr. 3 i Verden

Såfremt Danmark på alle variable under området ”Size of Government” scorer som Schweiz, ville det give en stigning i samlet score på 0,78. Dermed ville den danske score stige fra 7,58 til 8,36, hvilket ville give en 3. plads. i økonomisk frihed på verdensplan.

Et sådan scenario vil kræve omfattende reformer. Bl.a. skal den øverste marginalskat sænkes fra 56 til 35 pct. Desuden skal det offentlige forbrug sænkes markant. Det offentlige forbrugs andel af det samlede forbrug er opgjort som 35,4 pct. i Danmark og 16,8 pct. i Schweiz. Det danske offentlige forbrug skulle altså mere end halveres, for at opnå en forbrugsandel som i Schweiz. Et tilsvarende fald i den offentlige beskæftigelse i Danmark ville svare til 430.000 personer.

Når Danmark rykker helt op på en 3. plads med ”en Schweizisk offentlig sektor” vidner det om, at Danmark scorer relativt godt på de andre områder som regulering, pengevæsen, frihandel mv.

USA's økonomiske frihed er dykket siden 2000

USA lå typisk nr. 3 på indekset i perioden 1975-2000 (efter Hong Kong og New Zealand) og var i perioden det OECD-land med mest økonomisk frihed. Siden 2000 er USA gået fra en 2. plads med en score på 8,65 til en placering i 2013 som nr. 16 med en score på 7,73. Det skyldes bl.a. en svækkelse af retssikkerheden og beskyttelsen af den private ejendomsret, øget regulering og begrænsninger af frihandel. Fraser Institute vurderer, at nedgangen i økonomisk frihed i USA kan halverer USAs trendvækst fra 3 pct. årlig vækst til 1½ pct.

Sammenhæng mellem økonomisk frihed og velstand

Fraser Institute viser, at der er en tendens til, at lande med høj økonomisk frihed også har høj velstand. De 25 pct. mest økonomisk frie lande har en indkomst på 38.600 dollars pr. indbygger, mens de 25 pct. meste ufrie nationer har en indkomst på 7.000 dollars pr. indbygger.

Sammenhæng mellem økonomisk frihed og vækst

Tilsvarende finder Fraser Institute, at væksten i de 25 pct. mest økonomisk frie lande er højere end i de 25 pct. mindst frie lande. Det sidste er interessant eftersom mange af de fattigste lande er økonomisk ufrie. Det vidner om, at der kan nås store vækstfremskridt i ulande (hvor den økonomiske frihed ofte er lav) ved reformer, der fremmer økonomisk frihed, herunder åbenhed for frihandel, beskyttelse af privat ejendomsret, bekæmpelse af korruption.

Boks 2. Økonomisk frihed, økonomisk velstand og middellevealder

  • Lande, der har en høj økonomisk frihed, klarer sig typisk også godt på andre indikatorer.
  • De lande, der var blandt de 25 pct. mest økonomisk frie i 2012, havde et gennemsnitligt BNP pr. indbygger på 38.600 US dollars, mens de lande, der lå blandt de 25 pct. mest ufrie, havde et gennemsnitligt BNP pr. indbygger på knap 7.000 US dollars.
  • I den øverste fjerdedel af lande målt på økonomisk frihed i 2012 var den gennemsnitlige indkomst for de 10 pct. fattigste indbyggere på 9.900 US dollars, mens de 10 pct. fattigste i den nederste fjerdedel havde en gennemsnitlig indkomst på 1.600 US dollars. Det kan bemærkes, at de 10 pct. fattigste i de mest økonomisk frie lande havde en 50 pct. højere indkomst end gennemsnitsindkomsten i de mindst frie lande.
  • Middellevealderen i de 25 pct. mest økonomisk frie lande på 80,1 år er også væsentligt højere end middellevealderen på 63,1 pct. i de mere ufrie lande.
  • Ser man på politiske og personlige frihedsrettigheder, finder man igen, at lande med høj økonomisk frihed klarer sig væsentligt bedre end lande med lav økonomisk frihed.

Anm.:     Tallene for BNP pr. indbygger og gennemsnitlig indkomst er for 2013, men opgjort i købekraftskorrigerede 2011-priser.

Kilde:      Fraser Institute: “Economic Freedom of the World - 2015 Annual Report”

Sammenhæng mellem økonomisk frihed og indkomst blandt de 10 pct. fattigste

Fraser Institute finder, at indkomsten blandt de 10 pct. fattigste er markant højere i lande med meget økonomisk frihed sammenlignet med lande med lidt økonomisk frihed. Indkomsten er på knap 10.000 dollars blandt de 10 pct. fattigste i de 25 pct. mest frie lande. I de 25 pct. mindst frie lande er gennemsnitsindkomsten blot på 1.600 dollars for de 10 pct. fattigste.

Boks 3. Økonomisk frihed og tilfredshed med livet

Economic Freedom rapporten indeholder også et kapitel om økonomisk friheds indvirkning på folks generelle tilfredshed med livet (Life Satisfaction). De tre økonomer Hans Pitlik, Dulce M. Redín og Martin Rode undersøger denne sammenhæng med udgangspunkt i data fra Economic Freedom of the World indekset og World Values Survey, der er en spørgeskemaundersøgelse på verdensplan, der bl.a. beder individer om at angive på en skala fra 1 til 10, hvor tilfredse de er med livet.

Pitlik, Redín og Rode finder, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem økonomisk frihed og folks tilfredshed. Dvs. jo højere økonomisk frihed, der er i et land, jo mere tilfredshed med livet. De finder desuden, at denne effekt ikke bare skyldes, at økonomisk frihed har en positiv virkning på velstandsniveauet i et land, men at der bl.a. også er en effekt ved, at befolkningen føler, at de har mere kontrol med deres liv (igen baseret på spørgeskemabesvarelser fra World Values Survey) i et land med høj økonomisk frihed, og at kontrol med eget liv har en positiv effekt på tilfredsheden.

Kilde:      Fraser Institute: “Economic Freedom of the World - 2015 Annual Report”

Økonomisk Frihed i den videnskabelige litteratur

Økonomisk frihed indtager en stadig større plads i den økonomiske videnskabelige litteratur. En lang række studier finder, at økonomisk frihed er positivt korreleret med højere investeringsrater, øget vækst og højere levestandarder.Hall and Lawson (2013). Economic Freedom of the World: An Accounting of the Litterature, Contemporary Economic Policy  I figur 2 fremgår BNP pr. indbygger og den overordnede score på Economic Freedom of the World. Man finder en positiv (eksponentiel)En eksponentiel funktion betyder, at den forklarende variabel (dvs. økonomisk frihed) påvirker den forklarede variabel (dvs. BNP pr. indbygger) eksponentielt. Man kan således forvente større effekt på BNP pr. indbygger af samme stigning i økonomisk frihed, når udgangspunktet i økonomisk frihed er højere.  korrelation med en høj forklaringsgrad.Stater, der i væsentligt omfang baserer rigdommen på råstofforekomster, ligger generelt over trendlinjen i figur 2, og de trækker forklaringsgraden ned. Fjerner man eksempelvis oliestaten Venezuela (yderst til venstre) fra figur 2, så stiger korrelationskoefficienten til 1,06 og forklaringsgraden til 0,43. 

Figur 4. Plot mellem EFW 2012 og BNP pr. indbygger

Anm.: Der er brugt PPP-korrigerede USD for BNP pr. indbygger. Alle 149 lande med data for Economic Freedom i 2012 og BNP pr. indbygger i 2012 indgår. Der er en t-værdi på 9,36. Kilde: CEPOS på baggrund af data fra World Banks World Development Indicators og Economic Freedom of the World Database.

Ovenstående plot er simpelt i den forstand, at der ikke er taget højde for andre forhold, der kan påvirke produktionen pr. indbygger i det enkelte land. Der er derfor risiko for, at andre underliggende faktorer påvirker korrelationen mellem de to variabler. De videnskabelige studier viser dog, at der stadig er en signifikant sammenhæng mellem økonomisk frihed og velstand, når der kontrolleres for disse faktorer.

I den videnskabelige litteratur er kausaliteten også undersøgt, og der er en overordnet konsensus om, at økonomisk frihed – både i form af niveau og i ændringer – påvirker den økonomiske vækst positivt. Se fx Gwartney, J. D., R. G. Holcombe & R. A. Lawson (2006) Institutions and the Impact of Investment on Growth. Kyklos, Vol. 59, No. 2, pp. 255-27; Faría, H. J. & H. M. Montesinos (2009) Does economic freedom cause prosperity? An IV approach. Public Choice, Volume 141, Issue 1-2, pp 103-127; Justesen, M. (2008) The effect of economic freedom on growth revisited: New evidence on causality from a panel of countries 1970–1999, European Journal of Political Economy, vol. 24, Issue 3, pp. 642-660; Sturm, J. E. & De Haan, J. (2001) How robust is the relationship between economic freedom and economic growth? Applied Economics, vol. 33, pp 839-844; Carlsson, E,& Lundstrom, S. (2002) Economic freedom and growth: decomposing the effects. Public Choice, vol. 112, pp 335-344 samt Gurgul, H. and Lach, Ł. (2011) The Nexus between Improvements in Economic Freedom and Growth: Evidence fromCEE Countries in Transition. Published in: Central European Journal of Economic Modelling and Econometrics, Vol. 3, pp. 133-168. 

Boks 4. Økonomisk frihed i Kina

Kina ligger i 2013 på en delt 111. plads ud af 157 lande på Economic Freedom of the World index med en samlet score på 6,4 ud af 10. Det område hvor Kina scorer højest er Sound Money med en score på 8,3, da man bl.a. formår at holde inflationen lav. Det giver en placering som nr. 81 i verden, mens Kinas højeste områdeplacering er som nr. 59 på Legal System & Propert Rights på trods af en score på kun 5,9 ud af 10.

Kina har oplevet betragtelige forbedringer i den økonomiske frihed siden 1980, hvor landet havde en samlet score på 3,6 og en placering som nr. 96 ud af 104 lande. Der er dog stadig betydelige problemer på flere områder.

I følge Heritage Foundation har Kina betydelige problemer med korruption, et retssystem der er meget påvirkeligt fra de politiske magthavere, en arbejdslovgivning der ikke bliver håndhævet konsekvent og en svag beskyttelse af den private ejendomsret. Kina giver betydelig statstøtte til visse sektorer og forskelsbehandler virksomheder ved f.eks. at statsejede virksomheder har bedre vilkår (i forhold til f.eks. adgang til lån) end små og mellemstore private virksomheder. Derudover påpeger Heritage Foundation at Kina generelt har for indgribende reguleringer,  og at staten blander sig for meget i udenlandske investeringer og det finansielle system.

Kilde:      Fraser Institute: “Economic Freedom of the World - 2015 Annual Report”

og Heritage Foundation: “2015 Index of Economic Freedom”

Figur 6. Danmarks score på hhv. Economic Freedom, områder, komponenter og variabler

Anm.: Ved aggregering fra 42 variabler til 24 komponenter, fra 24 komponenter til 5 områder samt fra de 5 områder til det overordnede indeks anvendes simpelt gennemsnit. Kilde: CEPOS på baggrund af Fraser Institute (2015) Economic Freedom of the World: 2015 Annual Report

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 367,0 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 367,0 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle