De 1 pct. rigeste betaler 8,4 pct. af skatterne

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS offentliggør i dag et notat om fordelingsvirkningerne af millionærskatten. Ifølge S og SF vil millionærskatten udgøre 6 pct. af indkomsten over 1 million kroner. Beregningerne viser, at millionærskatten vil have en meget beskeden effekt på fordelingen.

”Det fremføres fra S og SF, at der skal indføres en millionærskat, så den rigeste del af befolkningen kommer til at betale mere i skat. Imidlertid er det sådan, at den rigeste del af befolkningen i forvejen betaler meget i skat. Den ene procent af befolkningen, der tjener flest penge, betaler 8,4 pct. af indkomstskatterne eller ca. 33 mia.kr. Det svarer til finansieringen af ca. 60.000 offentligt ansatte eller de samlede offentlige udgifter til kontanthjælp og dagpenge. Dermed bærer de 1 pct. bredeste skuldrer de største byrder. Ser man på de 10 pct. fattigste, betaler de blot 0,1 pct. af skatterne”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Indføres millionærskatten, ændres dette billede stort set ikke. Skattebetalingen fra den 1 pct. rigeste del af befolkningen øges blot fra 8,4 til 8,7 pct. Millionærskatten er dermed symbolpolitik, som har betydelig negativ effekt på velstanden. Millionærskatten er en ekstra skat på de mest produktive danskere. Og den vil betyde, at de vil arbejde færre timer, ligesom selvstændige og iværksættere vil sætte færre projekter i gang i Danmark. Det bliver også sværere at tiltrække dygtige udlændinge. Millionærskatten er en symbolpolitik vi ikke har råd til, hvis Danmark skal være et vækstland”,  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Notatet viser også, at millionærskatten vil have en meget beskeden effekt på uligheden målt ved Gini-koefficienten.  Gini-koefficienten anvendes af OECD, FN, mv. som et mål for ulighed. Jo højere Gini-koefficient, jo mere ulighed i samfundet.

”Ses der på den seneste opgørelse af Gini-koefficienten fra Finansministeriet, så udgør Gini-koeffecienten 24,4 i 2009. Indføres millionærskatten, så reduceres Gini-koefficienten fra 24,4 til 24,32. Dvs. næsten ingen ændring. Til sammenligning faldt Gini-koefficienten med fra 25,6 i 2008 til 24,4 i 2009. Dvs. et fald på 1,2 pct. point. Det er 15 gange så meget som effekten af millionærskatten. Dette skyldes i høj grad lavkonjunkturen, der reducerede bl.a. boligpriser og aktiekurser i 2009. Fald i boligpriser og aktiekurser rammer i særlig grad de mest velstillede. Også disse beregninger viser med al tydelighed, at millionærskatten ikke påvirker uligheden særlig meget”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 555,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 555,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør