Enhedslistens 100-dages-plan: 45 mia. kr. i skattestigning, 20.000 færre i beskæftigelse, 23 mia. kr. lavere BNP og betydelig underfinansiering

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resumé

Enhedslisten har fremlagt en plan for de første 100 dage, hvis Enhedslisten får 90 mandater i Folketin- get, ”100 dage med Enhedslisten”. Planen indebærer skattestigninger for 45 mia. kr. Skattestigningerne indeholder en række velkendte forslag fra venstrefløjen, bl.a. millionærskat, højere selskabsskat, højere kapitalskatter og genindførelse af formueskatten. Enhedslistens plan vil imidlertid medføre et fald i be- skæftigelsen på 20.000 personer og 23 mia. kr. lavere BNP. Enhedslisten anfører, at planen er overfi- nansieret med 8 mia. kr. Imidlertid ser Enhedslisten bevidst bort fra de adfærdseffekter, der vil opstå, når man forhøjer overførsler og øger skatterne, og dermed gør det mindre attraktivt dels at deltage på arbejdsmarkedet og dels at arbejde ekstra. CEPOS’ gennemgang af planen viser, at Enhedslisten ram- mer 15 mia. kr. skævt på deres forslag. Fremfor at være overfinansieret med 81⁄2 mia. kr., vurderes det, at planen er underfinansieret med 6 mia. kr. Dertil kommer, at en række forslag, som det ikke har været muligt at skønne over, men som trækker i retning af både større underskud og større negative effekter på beskæftigelse og BNP. Det drejer sig fx om en ny slags efterlønsordning (krav på nedsat tid for senio- rer), afskaffelse af loftet over sygedagpenge på 22 uger, indførelse af gratis tandlæge og samt at SKAT ville kunne opkræve 4 mia. kr. ekstra hvert år blot ved at ansætte 500 ekstra medarbejdere.

Kilde: Enhedslisten samt CEPOS på baggrund af folketingssvar

Enhedslisten har fremlagt en plan for de første 100 dage, hvis Enhedslisten får 90 mandater i Folketinget, ”100 dage med Enhedslisten”. Enhedslisten skriver i deres oplæg, at de øger indtægterne til det offentlige med 58 mia. kr. Heraf er ca. 3 mia. kr. i budgetforbedringer fra bl.a. lavere udgifter til forsvar og hjemmeværn. Korrigeres herfor indebærer Enhedslistens forslag umiddelbart højere skatteindtægter for ca. 55 mia. kr. ifølge deres egne beregninger. Dette sker ved at indføre en millionærskat, formueskat, højere selskabsskat og højere kapitalskatter. Partiet sænker også skatter for ca. 9½ mia. kr. ved bl.a. højere personfradrag for lavtlønnede. Samlet indebærer Enhedslistens 100-dages-plan en stigning i skattetrykket på 45 mia. kr. ifølge deres egne tal. Det er markant, og det vil svække dansk økonomi, fordi det bliver mindre attraktivt at arbejde og investere.

Kilde: Enhedslisten samt CEPOS på baggrund af folketingssvar

Enhedslisten undervurderer saldoeffekt med 15 mia. kr.

Enhedslisten anfører, at deres forslag er overfinansieret med ca. 8 mia. kr. CEPOS har regnet forslagene igennem og kommer frem til, at planen ikke er overfinansieret med 8 mia. kr., men derimod underfinansieret med mindst 6 mia. kr. og formentligt meget mere hvis effekter af bl.a. Enhedslistens nye ”efterlønsordning” medregnes (jf. nedenfor). Dvs. de offentlige underskud vil blive forøget med mindst 6 mia. kr. Saldoeffekten er dermed undervurderet med minimum 15 mia. kr. (10,4 mia. kr. på indtægtssiden og 4,4 mia. kr. på udgiftssiden), jf. tabel 1 og 2. Det skyldes, at man undervurderer de samlede udgifter af forslagene. Tilsvarende overvurderer man indtægterne af forslagene. Dels pga. fejlopgørelser og dels fordi man ikke medregner adfærdseffekter. CEPOS har i denne analyse vurderet Enhedslistens forslag ud fra effekten på de offentlige finanser i 2025Der er dog nogle undtagelser herfra. Fx NOx-afgiften, hvor der kun er beregnet varig effekt af Finansministeriet.  . Dette er bl.a. sket på baggrund af svar fra Finansministeriet til Folketinget.

Kilde: CEPOS på baggrund af folketingssvar

Fejl i regnestykke om ulandsbistand

I regnestykket om ulandsbistand antager Enhedslisten, at ulandsbistanden ligger på 0,83 pct. af BNI i dag. Det er forkert. Den ligger på 0,7 pct. af BNI. Dermed bliver det dyrere (end det Enhedslisten antager) at hæve ulandsbistanden til 1 pct. af BNI. Ekstraregningen bliver på 3½ mia. kr.

Enhedslisten ser bort fra adfærdseffekter – i modstrid med fagøkonomi

Enhedslisten vælger bevidst ikke at medregne Finansministeriets opgørelse af adfærdseffekter. Når de hæver overførselsindkomster, antager de, at danskerne ikke reagerer på det. Dette er i modstrid med videnskabelig empiri (jf. vismændene) og selvfølgelig også Finansministeriets regneprincipper. Desuden antager Enhedslisten, at danskerne ikke reagerer på ændringer i skatter. Dette er også i modstrid med videnskabelig empiri (jf. vismændene) og Finansministeriets regneprincipper. Enhedslisten lægger op til, at den højeste aktie- og renteskat skal hæves fra 42 til 62 pct. (hvilket fx indebærer, at den reale beskatning af renteindtægter overstiger 100 pct.), ligesom den øverste marginalskat på lønindkomst skal hæves fra 56 til 62 pct. Endvidere vil de hæve selskabsskatten fra 22 til 25 pct., ligesom de vil indføre en ”topskat” på selskabsskatten for selskaber med en egenkapitalforrentning på over 15 pct. Det er veldokumenteret, at disse skatteforhøjelser vil have negative adfærdseffekter (jf. Produktivitetskommissionen, vismænd og Finansministeriet). Derfor er det en fejl ikke at medregne adfærdseffekter. Der er naturligvis usikkerhed om adfærdseffekterne, men Finansministeriet indregner sine bedste skøn. Undlader man at indregne disse bedste skøn for adfærdseffekterne, regner man derfor bevidst forkert.

Enhedslisten har fat i mange af venstrefløjens ”darlings”, som er de mest væksthæmmende skatteforhøjelser så som millionærskat, formueskat, højere aktieskat, højere selskabsskat mv. Overordnet kan forslagene indebære kapital- og formueflugt, ligesom millionærskatten kan indebære brain-drain og færre iværksættere i Danmark.

Beskæftigelse reduceres med 20.000 personer

Det skønnes baseret på Finansministeriets regneprincipper, at beskæftigelsen reduceres med ca. 20.000 fuldtidspersoner som følge af højere skatter og højere overførselsindkomster, jf. tabel 3. Velstanden målt ved BNP reduceres med minimum 23 mia. kr. Dette er beregnet ud fra effekten på beskæftigelsen samt forhøjelsen af selskabsskattenDet er regnet med et BNP pr. beskæftiget på 750.000 kr., jf. Helhedsplanen, august 2016. dvs. 750.000*19.700=14,8 mia. kr. Dertil kommer et bidrag fra højere selskabsskat på 8,5 mia. kr., jf. Finansudvalget svar på spørgsmål 269 af 16. marts 2017, dvs. 14,8+8,5= 23,3 mia. kr. . Dette må betragtes som et minimumsskøn for de negative effekter på BNP og beskæftigelse, da der ikke er indregnet skøn for fx ”superselskabsskatten” og den nye efterlønsordning (efter 35 år på arbejdsmarkedet skal man have ret til at gå ned på f.eks. 30 timers arbejdsuge og få dagpenge fra staten for de resterende timer).

Anm.: Forslaget påvirker beskæftigelsen både gennem en ændring i antal arbejdstimer pr. beskæftiget og antal beskæftigede. Begge effekter indgår i opgørelsen og der er omregnet til fuldtidspersoner. Kilde: CEPOS på baggrund af folketingssvar.

Overordnet kan man sige, at Enhedslisten henter en stor del af deres skatteprovenu via meget forvridende og væksthæmmende skatter. Dermed tabes en betydelig del af det umiddelbare provenu via lavere velstand og beskæftigelse. Man kan populært sige, at man henter vand med en meget hullet spand – en del af vandet ”fosser ud igen”.

Enhedslisten forslag er ikke overfinansieret - men under-finansieret

Enhedslisten gør meget ud af, at deres forslag er overfinansieret med 8 mia. kr. Fx fremgår det i starten af udspillet at ”Tiltagene er realiserbare. Pengene passer. Vi kunne gå i gang i morgen”. Dette er imidlertid forkert. CEPOS har gennemgået planen og finder, at indtægtssiden er overvurderet med 10,4 mia. kr., mens udgiftssiden er undervurderet med 4,4 mia. kr. Dvs. en samlet forværring på 15 mia. kr. i forhold til Enhedslistens udspil. Dermed giver Enhedslistens udspil ikke en overfinansiering på 8 mia.kr., men derimod en underfinansiering på 6 mia. kr.

Hertil kommer – og dette er væsentligt – at en række forudsætninger er meget skrøbelige, og derfor er det vores vurdering, at underskuddet bliver langt større end de 6 mia. kr. Enhedslisten anfører da også selv flere gange, at der er usikkerhed om enkeltelementer, som de vil dække via deres påståede overfinansiering.

Følgende forslag kan gøre underskuddet i Enhedslistens plan endnu større:

  • Enhedslisten vil indføre gratis tandlæge – man fjerner brugerbetalingen. De antager her, at der ikke er nogen adfærdseffekt. Dette er stærkt urealistisk, da man må antage, at danskerne vil gå oftere til tandlæge, hvis det bliver gratis. Dette vil blive dyrt for statskassen. Enhedslisten gør sig overvejelser om, at den gratis tandlæge vil indebære hyppigere tandlægebesøg og dermed lavere offentlige udgifter, fordi danskernes tænder bliver sundere. Det forekommer at være en urealistisk antagelse. Enhedslisten anfører da også selv, at ”Der er en meget stor overfinansiering af sundhedstiltagene, som kan dække et evt. ekstra træk.” Men som nævnt ovenfor, er planen underfinansieret med mindst 6 mia. kr.
  • Det antages, at 500 nye medarbejdere i Skat varigt kan øge skatteprovenuet med 4,1 mia. kr. årligt. Dette er stærkt urealistisk. Til sammenligning regner regeringen med øgede udgifter til genopretningen af SKAT, hvori der også indgår flere medarbejdere. Dvs. regeringens plan giver ikke en budgetforbedring, tværtimod. Og hvis der lå guld på gaden, som Enhedslisten mener, så må man formode, at regeringen allerede havde gennemført det.
  • Derudover vil Enhedslisten indføre en ny slags efterlønsordning, der har potentiale til at svække de offentlige finanser kraftigt. Efter 35 år på arbejdsmarkedet skal man have ret til at gå ned på f.eks. 30 timers arbejdsuge og få dagpenge fra staten for de resterende timer. Enhedslisten afsætter 1,4 mia. kr. til den nye ordning. Det vil reducere arbejdsudbuddet markant. Der er risiko for, at ordningen bruges meget mere end det der kan finansieres af 1,4 mia. kr. Erfaringen er, at når der indføres nye ordninger i Danmark som efterlønsordning, orlovsydelser, overgangsydelse mv., så bliver de meget populære, hvilket reducerer arbejdsudbuddet markant.
  • Enhedslisten foreslår også, at man fjerner loftet over antal uger på sygedagpenge på 22 uger. Dette har også potentiale til en betydelig svækkelse af de offentlige finanser.

Om CEPOS’ vurdering af Enhedslistens forslag

CEPOS har gennemgået Enhedslistens udspil i det omfang det har været muligt at tjekke Enhedslistens forslag. På indtægtssiden er der folketingssvar på stort alle Enhedslistens forslag, mens kun enkelte forslag ikke er blevet vurderet. På udgiftssiden er det kun muligt at foretage en konkret vurdering af enkelte store poster. For de øvrige udgiftsforslag er der lagt til grund, at det beløb der afsættes til et udgiftsforslagene, er det der anvendes. I bilaget herunder kan man se, hvilket forslag, der er foretaget en konkret vurdering af.

Bilag

Kilde: Enhedslisten samt CEPOS på baggrund af folketingssvar.
Kilde: Enhedslisten samt CEPOS på baggrund af folketingssvar

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 319,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 319,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle