EU-regler om CSR er unødig bureaukrati for erhvervslivet

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Den 16. april 2013 vedtog EU-Kommissionen et forslag, der lægger op til, at de største europæiske virksomheder skal rapportere om CSR og diversitet i bestyrelsen. Forslaget er et resultat af den danske regerings indsats under EU-formandskabet 2012 og ligner dermed de krav, som de 1.100 største danske virksomheder allerede er underlagt i medfør af henholdsvis Årsregnskabslovens § 99a og 99b. CEPOS har i et nyt notat set på, hvilke konsekvenser det kan få for danske virksomheder, at den danske CSR-model bliver europæisk lov.

”Erfaringerne fra den danske CSR-model viser, at 97 pct. af virksomhederne lever op til rapporteringskravet, og at hele 94 pct. af disse virksomheder arbejder aktivt med samfundsansvar. Det er en stigning i forhold til 2010, hvor kun 87 pct. oplyste, at de arbejdede aktivt med CSR. Men samtidig viser erfaringerne også, at rapporteringsmodellen indeholder visse uhensigtsmæssigheder, da man som virksomhed kan risikere at få en bøde, hvis ikke man rapporterer ”godt nok” om sit CSR-arbejde, mens de virksomheder, der slet ikke arbejder med CSR, er uden for myndighedernes radar og interessefelt. Rapporteringspligten medfører altså en sanktionsmæssig skævhed, man som minimum bør justere, men som en kommende EU-regulering måske kan spænde ben for,” siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.

”Risikoen ved, at den danske CSR-model bliver til EU-lov, er, at den danske stat risikerer at miste retten til at justere og målrette den danske CSR-regulering på baggrund af de erfaringer, vi nu har. At give afkald på Danmarks nationale selvbestemmelsesret i relation til virksomhedernes CSR-regulering kan derfor vise sig at være til ugunst for danske virksomheder, som i stedet for hensigtsmæssige tilpasninger risikerer at blive pålagt en permanent EU-byrdeklods”, siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.

”I lyset af, at størstedelen af alle danske virksomheder allerede arbejder med CSR - og at den lovpligtige CSR-rapportering sanktionsmæssigt tilgodeser de virksomheder, der ikke arbejder med CSR fremfor dem, som gør - bør man fra politisk side overveje rimeligheden af overhovedet at opretholde den administrativt byrdefulde CSR-rapportering. I stedet for at gøre kravet til EU-regulering kunne man ligeså vel afskaffe det, da det allerede har tjent sit formål: Nemlig at kickstarte danske virksomheders fokus på CSR. At opretholde et lovbestemt CSR-rapporteringskrav – og sågar gøre det EU-bestemt – er derfor unødvendigt, overbureaukratisk og formynderisk i relation til danske virksomheder. Ligesom det reelt er overflødiggjort i dansk kontekst af, at regeringen sidste år etablerede en mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd, hvor fokus er rettet mod selve indholdet af virksomhedernes CSR-arbejde. Ikke rapporteringen”, siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS. 

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 197,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henriette Kinnunen

    Forhenværende chefjurist, CEPOS, 2011 - 2016

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 197,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henriette Kinnunen

    Forhenværende chefjurist, CEPOS, 2011 - 2016