Fængselsstraf i kartelsager - et retsikkerhedsmæssigt skred

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Regeringen har fremsat et lovforslag om ændring af konkurrenceloven, hvor der bl.a. indføres fængselsstraf i kartelsager, ligesom myndighedernes beføjelser til overvågning og aflytning af virksomheder udvides. CEPOS har derfor i et nyt notat gennemgået en række tidligere afgørelser og i forhold til disse set på lovforslagets retssikkerhedsmæssige konsekvenser for virksomhederne. Derudover har CEPOS i notatet sammenlignet det fremsatte lovforslag med den redegørelse, som Konkurrenceudvalget kom med i marts 2012. Navnlig vækker det opmærksomhed, at flertallet af konkurrenceudvalgets medlemmer anbefalede fængselsstraf under forudsætning af, at gerningsindholdet var præcist beskrevet. Men som CEPOS´ gennemgang af praksis viser, har selv myndighederne svært ved at afklare, hvornår der overhovedet er tale om en ulovlig konkurrencebegrænsende aftale:

"Retssikkerhedsmæssigt er det problematisk, at man indfører fængselsstraf indenfor et område, hvor der ikke foreligger en klar afgrænsning eller præcisering af det strafbare område. Konkurrencelovgivningen er kompleks, og når praksis viser, at selv myndighederne går galt i byen og er indbyrdes uenige om fortolkning af reglerne, hvordan skal virksomhederne så kunne forudse, hvad eller hvilke aftaler der er ulovlige og dermed kan føre til fængselsstraf? Risikoen ved at indføre fængselsstraf indenfor et område, hvor der eksisterer en så stor gråzone, er, at virksomhederne afholder sig fra at indgå selv fornuftige aftaler, som ellers kunne føre til lavere produktionsomkostninger og dermed lavere priser for forbrugerne", siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.

"For at fængselsstraf kan komme på tale i kartelsager, bør man have mulighed for at forudse eller afklare, hvorvidt ens aftale overhovedet er ulovlig. Men skeler man til hidtidig praksis, hvor selv fornuftige samarbejdsaftaler er anset for konkurrencebegrænsende, så er spørgsmålet, om regeringen overhovedet har gjort sig klar over hvem og hvad de fremover vil sanktionere med fængselsstraf? Jeg vil derfor anbefale, at regeringen enten sørger for, at gerningsindholdet bliver præciseret, så både virksomheder og myndigheder ved, hvad der er ulovligt. Eller at man alternativt giver virksomhederne mulighed for at indhente en form for bindende svar, inden aftalens indgåelse. Præcist som det også kendes fra skatteområdet", siger Henriette Kinnunen og tilføjer:

"Samtidig bør man indføre omkostningsgodtgørelse, sådan at en virksomhed som ender ud med at få ret hos domstolene, får fuld kompensation for de udgifter til sagkyndig bistand, som den uforskyldt er blevet påført på baggrund af Konkurrencemyndighedernes eller politiets uholdbare opfattelse af, at der forelå en konkurrencebegrænsende aftale".

Dataspejling

Et selvstændigt forslag er, at konkurrencemyndighederne fremover får længere sagsbehandlingstid ved dataspejlinger. Dvs. den form for tvangsindgreb, hvor myndighederne kopierer samtlige af en virksomheds elektroniske dokumenter. Lovforslaget ligger således op til, at sagsbehandlingsfristen skal stige fra de nuværende 25 dage til 40 dage. Dels fordi den teknologiske udvikling har gjort, at stadigt mere af de erhvervsdrivendes data foreligger elektronisk. Og dels for at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bedre muligheder for at gennemgå, undersøge og analysere elektroniske kopier. Men den del af forslaget flugter dårligt med principperne i EMRK art. 8 - retten til respekt for privatliv og familieliv - som også omfatter virksomheder.

"Dataspejling er i sig selv et indgribende tiltag i de erhvervsdrivendes grundlæggende rettigheder. Derfor følger det også implicit af principperne i EMRK art. 8, at en evt. spejling skal være både nødvendig og proportional. Dvs. den må ikke have en mere indgribende karakter end højst nødvendigt. Så i betragtning af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede i dag har mulighed for at få forlænget deres sagsbehandlingsfrist på 25 dage, så harmonerer det ærlig talt dårligt med beskyttelseshensynet i EMRK art. 8, at interne arbejdsgange hos konkurrencemyndighederne skal vægtes højere end 

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 505,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henriette Kinnunen

    Forhenværende chefjurist, CEPOS, 2011 - 2016

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 505,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henriette Kinnunen

    Forhenværende chefjurist, CEPOS, 2011 - 2016

    Andre analyser i samme kategori

    Se alle