Flygtninge øger ufaglærtes løn og påvirker ikke deres ledighed

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS-analyse på baggrund af ny videnskabelig undersøgelse udført af den danske forsker Mette Foged, Københavns Universitet, og professor Giovanni Peri, University of California. De har undersøgt, hvordan ufaglærtes beskæftigelse og løn påvirkes af indvandring af lavt uddannet arbejdskraft. Det fremgår, at de ufaglærtes løn påvirkes positivt.

”Undersøgelsen analyserer bl.a. ufaglærte danskere og følger dem i perioden 1991-2008. I denne periode kommer der særligt mange flygtninge fra Bosnien, Somalia, Irak og Afghanistan. Forskerne finder, at indvandrere og flygtninge har positive effekter på ufaglærtes løn, hvilket står i kontrast til den gængse forestilling i den offentlige debat om, at lavtlønnede bliver udfordret ved stigende indvandring. De to forskere finder også, at lavtlønnedes beskæftigelse ikke svækkes af indvandring af flygtninge”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Overordnet finder studiet, at indvandring af lavt uddannet arbejdskraft virker komplementært på lønningerne for danskere. Flygtningenes indtog på arbejdsmarkedet bevirker, at danskerne i et større omfang kan udføre opgaver, der skaber mere værdi. Det kan skyldes, at mange flygtninge overtager de mere manuelle arbejdsopgaver”,  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Forskerne finder, at konsekvensen af indvandringen er, at timelønnen stiger over tid for ufaglærte danskere, og at jobfunktionen for de ufaglærte danskere bliver mere kompleks. Der følger heller ikke perioder med mere ledighed end ellers som følge af indvandringen. Forklaringen er, at indvandringen frembringer mobilitet blandt danskerne. De ufaglærte danskere skubber sig selv op i jobhierarkiet, fordi de tager et mere specialiseret arbejde til en højere løn end tidligere. Det kan fx være fordi, man skifter til et nyt job, der er mere kompliceret og mindre manuelt end tidligere, fordi man som dansker har en række fordele. Der finder en synlig opkvalificering sted for de ufaglærte, mens indvandrere og flygtninge overtager det lavtlønsarbejde, der tidligere beskæftigede ufaglærte danskere”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 480,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 480,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør