Folkepensionister kan have en marginalskat på 77 pct.

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Marginalskat på op til 77 pct. for arbejdende folkepensionister - fjernelse af aftrapning af folkepension ved lønindkomst sænker marginalskat med op til 35 pct. point

Danske folkepensionister har i mange tilfælde en højere marginalskat ved lønindkomst end ”almindelige” danskere. Marginalskatten kan for folkepensionister være på helt op til 77 pct. Dvs., hvis man tjener 100 kr. ekstra, så tager det offentlige de 77 kr., og man beholder kun 23 kr. selv. Det gælder for enlige folkepensionister, der har en lønindkomst på mellem 360.000 og 435.000 kr. (og ikke har anden indkomst, herunder private pensionsudbetalinger). Den høje marginalskat skyldes modregning i både folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, når man arbejder ekstra. Dvs., at udover den ”almindelige” marginalskat på 42 pct. skal der også tages hensyn til, at der sker aftrapning af folkepensionens grundbeløb og tillæg (på hhv. 30 og 30,9 pct.). For folkepensionister med lønindkomst mellem 150.000 kr. og 360.000 kr. er marginalskatten også meget høj, ca. 57 pct., ligesom marginalskatten er på 59-69 pct. for indkomster over 435.000 kr. Politikerne vil gerne gøre det mere attraktivt at arbejde i pensionstilværelsen. Ønsker man at gøre det mere attraktivt for seniorer at arbejde, findes der en løsning, der både sænker marginalskatten og forenkler pensionsreglerne på samme tid: Fjern aftrapningen af grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck, når pensionister har lønindkomst. Det giver et provenutab på godt ½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Råderummet udgør 4 mia. kr. på finansloven for 2019. Hvis der ikke kan findes fuld finansiering for 2019, kan det indfases over 2-3 år. Samtidig betyder det, at ca. 41.000 personer ikke længere oplever en aftrapning af folkepensionen, fordi lønindkomst ikke længere indgår i grundlaget for modregning. Marginalskatten sænkes med op til 35 pct. point for pensionister

Kilde: CEPOS-beregninger

Arbejdende folkepensionister har i dag i mange tilfælde en meget høj marginalskat, hvis de vil arbejde lidt ekstra for at forsøde pensionstilværelsen.

Marginalskatten kan i dag være på helt op til 77 pct., jf. figur 1. Dvs., hvis man tjener 100 kr. ekstra, så tager det offentlige de 77 kr., og man beholder kun 23 kr. selv. Det gælder for enlige folkepensionister, der har en lønindkomst på mellem 360.000 og 435.000 kr. (og ikke har anden indkomst, herunder private pensionsudbetalinger). I dette interval betaler ”almindelige” danskere en marginalskat på 42 pct. Dvs. de pågældende arbejdende pensionister har en marginalskat, der er op til 35 pct. point højere end ”almindelige”lønmodtagere). Når marginalskatten kan blive så høj som 77 pct., så skyldes det, at jo mere man tjener, jo mindre får man i folkepension. Der kan således ske modregning i både folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, når man arbejder ekstra. Dvs. at udover den ”almindelige” marginalskat på 42 pct., skal der også tages hensyn til, at der sker aftrapning af folkepensionens grundbeløb og tillæg (på hver 30 hhv. 30,9 pct.).

For en enlig pensionist er reglerne opridset i boks 1 nedenfor.

For folkepensionister med lønindkomst mellem 150.000 kr. og 360.000 kr. er marginalskatten også meget høj, ca. 57 pct. (mod normalt 40-42 pct.), ligesom marginalskatten er på 59-69 pct. for indkomster over 360.000 kr. (mod normalt 42-56 pct.). Der er altså tale om, at arbejdende folkepensionister kun får lov til at beholde en meget lille del af indkomsten, hvis de yder en ekstra indsats. Det betyder også, at de har et incitament til at holde igen med arbejdsindsatsen.

Anm.: Ved beregningen af marginalskatten for lønindkomst for den enlige folkepensionist er det lagt til grund, at der ikke udbetales private pensioner, herunder arbejdsmarkedspensioner. Der er alene indregnet effekt af aftrapning af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Derimod er der ikke taget højde for aftrapning af fx ældrecheck, boligydelse, grøn check. Dette vil yderligere forhøje den effektive marginalskat. Beregningerne er foretaget på 2025-regler i 2018-niveau. Kilde: CEPOS-beregninger
Kilde: Økonomiministeriets Familietypemodel

Ca. 190.000 65+ årige har et arbejde som enten lønmodtager eller selvstændigSe CEPOS-notat ”190.000 +65-årige er i job”, november 2018  .

Lav ikke nye komplicerede ordninger for seniorer, men fjern problemet (dvs. indkomstaftrapningen)

Hvis man ønsker at gøre det mere attraktivt for ældre at arbejde i pensionstilværelsen, kunne politikerne måske være fristet til at lave nye ordninger, som fx ekstra skattefradrag for personer over 65 år eller et tilskud. Det kan imidlertid ikke anbefales. Både skatte- og pensionssystem er rigeligt komplekst i forvejen, og nye ordninger vil kun gøre det endnu sværere for pensionister at gennemskue, hvorvidt det kan betale sig at arbejde ekstra.

Ønsker man at gøre det mere attraktivt for seniorer at arbejde, findes der en løsning, der både sænker marginalskatten, og forenkler pensionsreglerne på samme tid:

Fjern al aftrapning af grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck, når der optjenes lønindkomst.

Dermed sænkes marginalskatten med op til 35 pct. point, jf. figur 2.

Kilde: CEPOS-beregninger

Fjernes aftrapningen af lønindkomstDet er alene pensionistens egen lønindkomst, der i forslaget fjernes fra indkomstgrundlaget. En evt. ægtefælles indkomst vil fortsat indgå i indkomstgrundlaget.  , giver det et provenutab på ½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Hvis der ikke kan findes fuld finansiering på finansloven for 2019, kan det indfases over 2-3 år.

Samtidig betyder det, at ca. 41.000 personer ikke længere oplever en aftrapning af folkepensionen, fordi lønindkomst ikke længere indgår i grundlaget for modregningEn ulempe ved forslaget er, at når lønindkomsten udgår af aftrapning, vil det betyde, at nogle vil få en højere marginalskat på udbetaling af pensionsopsparing. Dermed mindskes incitamentet til at spare op gennem en pensionsordning. Fordelene ved lavere marginalskat på lønindkomst og forenklingen vurderes at overstige denne ulempe. Hvis man helt vil undgå denne ulempe, kunne man alternativt indføre en obligatorisk opsparing på fx 2.200 kr. om måneden og samtidig fjerne pensionstillæg og ældrecheck, se fx CEPOS-notat ”Et konkret bud på en obligatorisk pensionsopsparing”, 8. december 2014. .

Nogle vil indvende, at pensionister i dag kan komme ud af indkomstaftrapningen ved at vælge såkaldt opsat pension (dvs. man takker nej til folkepension, mens man arbejder og får forhøjet folkepension, når man stopper med at arbejde). Imod dette taler, at der i dag er 41.000 personer, der rammes af modregningen, fordi de fravælger opsat pension. Det kan være ud fra en overvejelse om, at man vil have sin folkepension, mens man er i live, ligesom regelsættet om udsat pension er meget kompliceret. Det er så kompliceret, at Udbetaling Danmark anbefaler, at man kontakter en privat rådgiver, hvis man overvejer opsat pensionKilde: https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/udskudt-pension .

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 227,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 227,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle