Gevinsten ved at tage et lavtlønsjob for dagpengemodtagere

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS har i et nyt notat set på incitamenterne for dagpengemodtagere til at tage et lavtlønsjob.

”Beregningerne viser, at en enlig dagpengemodtager på maksimale dagpenge med 0-3 børn får reduceret sit rådighedsbeløb med 28 - 441 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob på 115 kr. i timen. I beregningerne er der taget hensyn til bl.a. indkomstskat og boligstøtte. I beregningerne er desuden antaget transportomkostninger på 500 kr. om måneden, selv om Centraladministrationen har estimeret, at transportudgifterne til og fra arbejde i gennemsnit udgør 900 kr. for fuldtidsbeskæftigede. Her antages lavere transportomkostninger ud fra en betragtning om, at personer i lavtlønsjob bruger færre penge på transport”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Problemstillingen er relevant, fordi ledigheden ikke skal falde meget, før der begynder at være mangel på arbejdskraft. Og i den situation bør der være incitament til at tage de job, der slås op. Desuden er der siden 2000 nedlagt ca. 100.000 industriarbejdspladser. Det kan derfor være relevant for tidligere industriarbejdere at tage lavtlønsjob, indtil der opstår muligheder for et nyt industrijob eller et andet bedre betalt job. Dette er der ikke økonomisk tilskyndelse til. Desuden er der generelt brug for reformer af overførselsindkomster frem mod 2030. Danmark står til den 6. laveste vækst ud af 30 OECD-lande. Det kalder på reformer, der får personer i job. Vi har 2,1 millioner danskere på overførselsindkomster, hvoraf nogle kan komme i job, hvis man reformerer diverse ydelser”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Det kan overvejes at sænke dagpengene for at øge tilskyndelsen til at tage et arbejde. F.eks. kan dagpengene reduceres med 10 pct. svarende til 1.800 kr. om måneden (ca. 1.100 kr. efter skat). Det vil betyde, at tabet ved at tage et lavtlønsjob vil blive vendt til en gevinst. Effekten på beskæftigelsen udgør ca. 14.000 personer og forbedringen på de offentlige finanser udgør ca. 4 mia. kr. Derudover kan man overveje at sænke dagpengeperioden fra 2 til 1½ år eller fra 2 til 1 år, når væksten i dansk økonomi tager til. Reduktionen i dagpengeperioden fra 2 til 1½ år skønnes at medføre en beskæftigelsesstigning på 4-6.000 personer og en forbedring af den strukturelle offentlige saldo på 1½ mia. kr., mens en reduktion til 1 år forventes at øge beskæftigelsen med 12-15.000 personer. Her udgør budgetforbedringen ca. 3½ mia.kr.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Traditionelle analyser af forskelsbeløb finder, at stort set alle dagpengemodtagere har en positiv gevinst ved at tage et job. Disse analyser tager udgangspunkt i Centraladministrationens estimerede lønninger. For hver eneste dagpengemodtager har ministerierne estimeret, hvor meget vedkommende kan tjene, såfremt han tager et job. Disse estimerede lønninger ligger for de fleste langt over 115 kr. i timen, og gevinsten ved at tage et job bliver derfor større. Imidlertid kan der være mange situationer, hvor det er relevant at tage et lavere betalt job. F.eks. er der siden 2000 nedlagt ca. 100.000 industriarbejdspladser. Det kan derfor være relevant for tidligere industriarbejdere at tage et lavtlønsjob, indtil der opstår muligheder for et nyt industrijob eller et andet bedre betalt job.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 241,6 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 241,6 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk