Højkonjunkturen har kostet på lønkonkurrenceevnen

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Netop offentliggjorte tal for industriens timelønomkostninger viser en stigning på 4,6 pct. i 2008 til 270 kr. pr. time. Til sammenligning er lønningerne (målt i kroner) under ét blot steget med 0,9 pct. i de lande, vi normalt handler med. Lønstigningstakten for industriarbejdere i Danmark har i de seneste år ligget mærkbart over lønstigningerne i udlandet. 

Aktuelt ligger lønomkostningerne i Danmark 37 pct. over lønomkostningerne i vores samhandelslande. De høje lønninger i Danmark skal ses i sammenhæng med den rekordlave ledighed, som har præget perioden og væltet magtbalancen i løndannelsen over mod lønmodtagerne. 

Lønmodtagerne har med andre ord høstet fordel af en situation med få ledige hænder og gode jobmuligheder. De høje lønninger er en rammebetingelse, der betyder, at danske virksomheder har svært ved at følge med i priskonkurrencen på verdensmarkedet. Samtidig spår OECD i sin seneste prognose, at de danske eksportmarkeder skrumper med 10 pct. i 2009, hvilket givetvis blot vil intensivere priskonkurrencen yderligere. Dermed er der udsigt til en betydelig svækkelse af dansk eksport i 2009. For at de danske eksportvirksomheder skal komme styrket ud af krisen, er der behov for en periode med afdæmpede lønstigninger (som ligger under udlandets). I den sammenhæng kan det være gavnligt, at ledigheden stiger i en periode. Derfor kan vækstpakker, som sigter efter at fastholde ledigheden på et lavt niveau, ende med at blive kontraproduktive i form af tabte arbejdspladser i eksporterhvervene.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 83,2 KB

    Del denne side

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 83,2 KB

    Del denne side