Jobfradrag med indkomstaftrapning reducerer beskæftigelsen

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS-analyse om virkningen af et jobfradrag, hvor man via indkomstaftrapning fokuserer jobfradraget til lavindkomster.

Denne model er blevet nævnt som  en mulighed, hvis man skal gøre det mere attraktivt at tage et job for personer med lave indkomster. Ideen er, at personer over en vis indkomstgrænse (som følge af indkomstaftrapning) ikke skal have jobfradraget. Dermed kan man - for et givet råderum - øge gevinsten ved at gå fra overførselsindkomst til job. Ved et ”normalt” jobfradrag (som det der anvendes herhjemme) får personer med gennemsnitlige og høje indkomster det fulde jobfradrag.

Der analyseres en model, hvor man bruger 4,5 mia. kr.  på et jobfradrag (9 pct.), der stiger til et maksimum på 22.500 kr. ved en indkomst på 250.000 kr. Herefter aftrappes jobfradraget med 18,0 pct. indtil en indkomst på 375.000 kr., hvorefter jobfradraget er 0 kr. Ved en lønindkomst på 250.000 kr. hvor jobfradraget er størst fås en skattelettelse på 6.700 kr. Hvis man brugte de samme penge på at udvide det eksisterende jobfradrag (som ikke aftrappes), ville gevinsten for en person med en lønindkomst på 250.000 kr. kun være ca. 2.300 kr.


I intervallet 0-250.000 kr. fås en marginalskattereduktion på 2,6 pct.point, men i intervallet 250.000-375.000 kr. fås en marginalskatteforhøjelse på 5.2 pct.point. I det sidste interval er der ca. 850.000 personer, som får reduceret tilskyndelsen til at arbejde ekstra. Det bidrager til at reducere arbejdstiden svarende til i alt 7.000 personer. Omvendt bliver det mere attraktivt at deltage på arbejdsmarkedet, og det øger beskæftigelsen med 3.000 personer. Samlet set falder arbejdsindsasten svarende til 4.000 personer som følge af modellen med jobfradrag, der bliver indkomstaftrappet.

"Beregningerne viser, at et jobfradrag med indkomstaftrapning vil have en samlet negativ effekt på arbejdsudbuddet. Det skyldes den højere marginalskat i aftrapningsintervallet. Den reducerer tilskyndelsen til at arbejde flere timer, og den svækker tilskyndelsen til at opkvalificere sig fra at være ufaglært til f.eks. faglært. Denne negative effekt mere end opvejer den positive deltagelseseffekt, der kommer, fordi det bliver mere attraktivt at deltage på arbejdsmarkedet ", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

"Danmark har en meget lille lønspredning. Det indebærer, at indkomstaftrapningen i praksis kan komme til at berøre rigtig mange personer. Og dermed fås negative arbejdsudbudseffekter for mange personer",  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 346,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 346,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Andre analyser i samme kategori

    Se alle

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle