Næsten hver 3. nyuddannede akademiker er ledig

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resume og kommentar

Analysen viser, at trods økonomisk opsving og markant faldende ledighed generelt fra 2013 til 2019, er antallet af ledige, nyuddannede akademikere steget fra ca. 4000 til ca. 6000 personer. Knap 30 procent af de nyuddannede akademikere var ledige i 2013, og den andel er uændret i 2019.

”Siden 2013 har den danske økonomi været i vækst, og ledigheden er faldet fra ca. 6 pct. til ca. 4. pct. Men dimittendledigheden har ikke rykket sig. Den er fortsat ca. 30 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
 
”Ser man på antallet af ledige akademiske dimittender, er det vokset fra ca. 4.000 personer i 2013 til ca. 6.000 i 2019. Det er paradoksalt, at antallet af ledige dimittender vokser så kraftigt i en periode, hvor der er mangel på arbejdskraft,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Stigningen i antallet af ledige dimittender er sket samtidig med, at flere er er blevet nyuddannet. Dermed er ledighedsprocenten uforandret på 30 pct. Selvom stigningen i antallet dækker over flere nyuddannede, er det et paradoks, at flere ikke tager de mange ledige job, der er i dansk økonomi. Coop har således meddelt, at de har plads til alle nyuddannede ledige i Akademikernes a-kasse på over 6.000 personer,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Desværre har debatten den senere tid handlet om, hvorvidt de unge er dovne, og om at jobcentrene skal blive bedre til at få de unge i job. Og beskæftigelsesministeren har i den forbindelse talt om “ret og pligt”. Denne debat er som at stikke hovedet i busken. De nyuddannede akademikere er nemlig velbegavede og totalt selvrådende. De tager ikke et job i Netto, fordi en kommunal embedsmand eller minister opfordrer til det. Det har de ikke lyst til, så længe de kan få 13.500 kr. i dagpenge. Men de vil i højere grad gøre det, hvis man sænkede deres dagpenge fra 13.500 kr. til for eksempel 8.000 kr. Så bliver et job i Netto relevant. Ifølge Dagpengekommissionens regnemodel vil det medføre 4.000 ekstra i job (heri er også indregnet en effekt fra andre nyuddannede end akademikere),” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Jeg foreslår, at man sænker dimittendsatserne, så der i højere grad er en gevinst ved at tage et arbejde. I dag kan en nyuddannet gå direkte fra skolebænken til ledighed og få dimittendsatsen på 13.500 kr. om måneden. Dermed er der tale om en indkomstfremgang fra tiden på SU. Satsen bør derfor sænkes til 8.000 kr. for ikke-forsørgere under 30 år,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.  
 
“Der er masser af ledige job at få. Hvis disse nyuddannede fra universiteterne ikke kan finde deres første, anden, tredje eller fjerde prioritet på jobmarkedet, så må de gå længere ned ad ranglisten og tage et af de mange forefaldne job, der er. Hvis det er at servere på en cafe, hjælpe til på et hotel eller sidde bag kassen i Netto, så må man gøre det, mens man søger ønskejobbet. Alt dette fremmes ved at reducere dimittenddagpengene. Jeg har svært ved at se, at man skal have ondt af de unge mennesker, der har fået verdens højeste SU og en fin skattefinansieret universitetsuddannelse, fordi de bliver nødt til at tage et job, som mange andre danskere må tage,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Sammenfatning

Nyuddannede (dimittender) kan få mindst 13.500 kr. i dagpenge. Det er et meget attraktivt system for nyuddannede, som i en international sammenhæng er helt unik. Dimittendsatsen er for mange væsentligt større end den indkomst, de havde, mens de studerede (SU’en er på ca. 6.000 kr.). De meget attraktive regler for dimittenddagpenge er sammenfaldende med en meget høj ledighed for nyuddannede:

  • I 2013 var dimittendledigheden for akademikere på knap 30 pct., og det er den fortsat i 2019 på trods af, at den generelle ledighed er faldet fra ca. 6 pct. til ca. 4 pct. i samme periode. Dimittend-ledigheden for akademikere er således meget høj og totalt upåvirket af konjunktursituationen.
  • Ser man på antallet af ledige akademiske dimittender, er det vokset fra et niveau på ca. 4.000 i 2013 til ca. 6.000 i 2019, jf. figuren. Det er paradoksalt, at antallet af ledige dimittender vokser så kraftigt i en periode, hvor der er mangel på arbejdskraft.
  • 60 pct. af MVU’ere og LVU’ere får dimittend-dagpenge i løbet af det første halve år efter de er færdiguddannede. Dvs. mere end halvdelen af MVU’ere og LVU’ere starter deres karriere i dagpengesystemet.
  • Vi foreslår at sænke dimittend-satserne, så der i højere grad er en gevinst ved at tage et arbejde. Fx foreslår vi at reducere satsen fra 13.500 kr. til 8.000 kr. for ikke-forsørgere under 30 år. På Dagpengekommissionens regnemodel vil det medføre 4.000 ekstra i beskæftigelse (heri er indregnet effekt på alle nyuddannede, bl.a. MVUere).

Generel ledighed faldet markant siden 2013 – dimittendledigheden helt upåvirket

Siden 2013 har der været pæn fremgang i dansk økonomi. Beskæftigelsen er vokset til et rekordhøjt niveau. Samtidig er ledigheden faldet fra ca. 6 pct. i 2013 til ca. 4 pct. i 2019. Dimittendledigheden for akademikere er imidlertid totalt upåvirket af konjunktursituationen og meget høj: I 2013 var dimittendledigheden på knap 30 pct. – og det er den fortsat i 2019, jf. figur 1.

Antallet af ledige akademiske dimittender er vokset fra 4.000 i 2013 til 6.000 i 2019 – selvom virksomhederne efterspørger arbejdskraft

Ser man på antallet af ledige akademiske dimittender, er det vokset fra et niveau på ca. 4.000 i 2013 til ca. 6.000 i 2019, jf. figur 2. Når dimittendledigheden vokser målt i antal, selvom ledighedsprocenten er uændret, skyldes det, at der i disse år bliver uddannet mange flere end tidligere.

Det er paradoksalt, at antallet af ledige dimittender vokser så kraftigt i en periode, hvor beskæftigelsen vokser, og hvor mange virksomheder siger, at de mangler arbejdskraft for at kunne følge med kundernes efterspørgsel.

Dimittenddagpenge

Dagpenge for nyuddannede (dimittender) udgør 13.500 kr. for ikke-forsørgere (71,5 pct. af højeste dagpengesats) og 15.500 kr. for forsørgere (82 pct. af højeste dagpengesats)Man kan få dimittend-dagpenge, hvis man har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse af mindst 18 måneders varighed, hvis man melder sig ind i en A-kasse senest 14 dage efter dimission. Har man været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, kan man få dimittend-dagpenge fra dag 1. Har man været medlem mindre end 1 år, kan man få dagpenge efter 1 måned. Dimittender i Danmark har i en international sammenhæng en helt unik særstilling i dagpengesystemet:

  • Der er ikke tale om en forsikringsordning, da det ikke er tab af arbejde, som udløser dagpengene.
  • Der er ikke noget krav om, at studerende skal optjene retten til dagpenge ved at arbejde og betale kontingent, før de modtager dagpenge.
  • Dagpengenes dimittendsats er for mange væsentligt større end den indkomst, de havde, mens de studerede (SU’en er på ca. 6.000 kr., mens dimittendsatsen er på ca. 13.500 kr. for ikke-forsørgere).

Analysen ser på dimittendledigheden blandt akademikere, opgjort på baggrund af data fra Akademikernes ledighedsstatistik. Dimittendledigheden blandt akademikere udgør omkring 30 pct. af den samlede dimittendledighed, som også omfatter faglærte og personer med korte (KVU) og mellemlange videregående uddannelser (MVU).I 2017 udgjorde den samlede dimittendledighed ca. 20.000 personer, ifølge en analyse fra Økonomiministeriet. I 2017 var dimittendledigheden blandt akademikerne ca. 6.000 personer. Dvs. akademikerne udgør 6.000/20.000=30 pct. af den samlede dimittendledighed. 

 

Forslag: Dimittend-satsen nedsættes fra 13.500 kr. til 8.000 kr. for ikke-forsørgere under 30 år

I dag er den laveste dimittendsats på 13.500 kr. (for ikke-forsørgere)., mens forsørgere får 15.500 kr. Det foreslås at nedsætte satsen til 8.000 kr. for ikke-forsørgere under 30 år, dvs. en reduktion på 5.500 kr. For øvrige personer nedsættes satsen også, jf. tabel 1.

Forslaget vurderes at øge beskæftigelsen med 4.000 personer og give et provenu på 1,2 mia. kr. Beregningerne er baseret på Dagpengekommissionens regnemetode.

Satserne er fastlagt således, at de ikke giver anledning til, at kontanthjælpssystemet bliver væsentligt mere attraktivt end dagpengesystemet, ligesom der stadig er en pæn fremgang ved at gå fra SU til dimittendsats, jf. tabel 2.

Unge har mulighed for at søge ønskejobbet mens de arbejder eller under studiet

Nogle nyuddannede vil indvende, at det er nødvendigt at være ledig i en periode, fordi man skal finde ”ønskejobbet”. Men der er ingen grund til, at nyuddannede unge skal modtage 13.500 kr. i dagpenge, fordi de venter på ønskejobbet. I stedet kan man tage et mindre attraktivt job i en periode, mens man samtidig (fx om aftenen og i weekenden) søger efter ønskejobbet. Til sammenligning finder langt de fleste jobskifter sted ved, at man finder et nyt job, samtidig med at man passer sit eksisterende job.  Samtidig betyder de høje dimittend-satser formentligt, at mange nyuddannede er relativt kræsne ift. at søge job langt væk fra deres nuværende bopæl.

Derudover er det også oplagt at starte jobsøgningen inden uddannelsen er afsluttet. 60 pct. af MVU’ere og LVU’ere bruger dimittend-systemet i løbet af det første halve år, efter at de er færdiguddannede, ifølge en analyse fra Økonomiministeriet, jf. sidst i notatet. Det tyder på, at mange ikke søger job særligt intensivt inden de færdiggør studiet.

Afskaffelse af særlige dagpengeregler for ældre sænkede de ældres ledighed

I 1993 fik efterlønsberettigede 50-59-årige mulighed for at forlænge dagpengeperioden frem til efterlønsalderen. For de 50-54-årige blev denne attraktive mulighed afskaffet i 1998, mens det for de 55-59-årige blev afskaffet i 2006.

Afskaffelsen af særreglerne i dagpengesystemet for de 50-59-årige har reduceret ledigheden betydeligt for aldersgruppen. Finansministeriet har fx konkluderet, at ”efter ophævelsen af den forlængede dagpengeperiode for henholdsvis de 50-54-årige og de 55-59-årige er merledigheden for disse aldersgrupper næsten forsvundet.” Kilde: Finansredegørelse 2014, Finansministeriet 

For de 55-59-årige indtraf faldet i ledigheden relativt hurtigt i løbet af et par år, jf. figur 3. I årene op til 2006 var der en merledighed på 3,5 pct. point sammenlignet med 40-49-årige (dvs. hvis ledigheden var 4 pct. for de 40-49-årige, var den 7,5 pct. for de 55-59-årige). Efter afskaffelsen af særreglerne faldt merledigheden til under 1 pct. point.

Med de positive erfaringer med at afskaffe de gunstige særregler for ældre i dagpengesystemet, er det oplagt at reformere de meget gunstige særregler for de unge.

Økonomiministeriets Rapport om dimittenddagpenge

Økonomiministeriet udgav i april 2018 en rapport ”Dagpenge til nyuddannede”, Økonomisk Analyse nr. 33, Økonomiministeriet, april 2018 , der stillede et kritisk lys på dimittend-dagpengene. Rapporten omfattede alle ledige dimittender og kom frem til en række interessante resultater:

  • Dimittendledigheden er vokset fra at udgøre hver 10. ledig i årene 2004-2010 til at udgøre hver 4. ledig i 2017.
  • Hele 60 pct. af de nyuddannede MVU’ere og LVU’ere får udbetalt dimittend-dagpenge i løbet af det første halve år efter de er færdiguddannede, jf. figur 4 herunder fra rapporten. Dvs. mere end halvdelen af MVU’ere og LVU’ere starter deres karriere i dagpengesystemet. MVU’ere og LVU’ere benytter i højere grad dimittend-systemet end faglærte (EUD) og KVU’ere.
  • Der er ikke tegn på, at fænomenet, med at højtuddannede benytter dimittend-reglerne mest, skyldes, at de har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet: ” Efter et forløb med dimittenddagpenge vender få højtuddannende tilbage til dagpengesystemet og færre end andre, der har været ledige.”
  • ”Omkring to tredjedele af forældrene til nyuddannede, der modtager dimittenddagpenge, har selv en erhvervskompetencegivende uddannelse. Deres uddannelsesniveau adskiller sig ikke fra forældrene til nyuddannede, der ikke modtager dimittenddagpenge. Der er således ikke tegn på, at nyuddannede, der modtager dimittenddagpenge, kommer fra meget anderledes kår end nyuddannede, der ikke gør brug af dimittendordningen.”

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 387,4 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 387,4 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk