Se listen: Hvilken løn giver de over 200 lange, videregående uddannelser

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Den 5. juli 2019 er der ansøgningsfrist til de lange, videregående uddannelser. Denne analyse ser på, hvad blandt andet gennemsnitsindkomsten er for personer med godt 200 forskellige lange videregående uddannelser (LVU). De er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre, det vil sige på baggrund af faktiske lønninger fra ”rigtige” personer med de pågældende uddannelser.

For eksempel kan personer, der læser aktuar – dvs. forsikringsvidenskab – se frem til i gennemsnit at få de højeste lønninger. I gennemsnit tjener en aktuar 1.410.000 kr. årligt. Og er man blandt de 10 pct. mest produktive aktuarer i landet, så ryger der i gennemsnit 4,6 mio. kr. ind på bankkontoen. På 2. pladsen har man ingeniør-uddannelsen inden for virksomhedssystemer, der i snit tjener 1.182.000 kr., og på 3. pladsen har man mejeribrugsvidenskab. Her kommer der hvert år 1.154.000 kr. i lønningsposen i snit. Kendte uddannelser som cand.polit og jura kommer ind på 7. og 11. pladsen.    

I opgørelsen af indkomsten af de ca. 200 lange videregående uddannelser medregnes lønindkomst, indkomst fra selvstændig virksomhed, aktieindkomst og renteindtægter samt overførselsindkomster som dagpenge og børnecheck.    

De 20 uddannelser, der typisk giver den højeste indkomst, bygger alle – på nær jura- på en matematisk tankegang eller på naturvidenskab. Bund 20 er præget af mere "bløde" uddannelser med udgangspunkt i musik, kunst og kultur.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør