Hav ikke dårlig samvittighed på Black Friday. Teknologisk fremskridt er vejen til bedre miljø og klima, ikke lavere forbrug

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Du gavner klimaet ved at gøre dig umage på dit arbejde eller studie.

Det er Black Friday i dag – et udtryk, som mange af os ikke kendte for få år siden. De stærke tilbud er forståeligt nok noget, der tiltrækker kunder. Og derfor er forbruget på Black Friday meget højt.

Det fører hvert år til formaninger om, at vi bliver nødt til at skære ned på vores forbrug for at redde kloden og undgå at løbe tør for ressourcer. Vækst skader miljøet, påstår nogle.

Men det forholder sig omtrent omvendt. For vækst bliver skabt af teknologiske fremskridt, og ny teknologi gør os i stand til at løse problemer, herunder miljøproblemer. Vi kan faktisk både blæse og have mel i munden.

Tag nu din smartphone. Har du tænkt over hvor mange ting den erstatter – ting, som førhen skulle produceres, og som på forskellig vis belastede miljøet. For eksempel:

kamera 
båndoptager 
videokamera 
Kraks kort 
stereoanlæg 
radio 
Ipod 
lommeregner 
armbåndsur 
vækkeur 
bøger 
kalender 
papiraviser 

Med en smartphone behøver vi ikke længere at købe og eje de her ting.

Ny teknologi gør også, at vi kan udnytte mange ressourcer meget mere effektivt. For eksempel vejede de første øldåser i aluminium 85 gram, da de blev introduceret i 1959.

Men takket være ny teknologi har man gradvist kunnet reducere vægten per dåse til lige under 13 gram. Den mængde aluminium, som i 1959 var nok til én dåse, kan i dag producere 6½ dåser.

I landbruget stiger udbyttet per hektar på grund af landbrugsteknologi. I trafikken kører bilerne længere per liter benzin. I byggeriet udvikles nye, lettere materialer osv.

Den samlede effekt af den teknologiske udvikling på disse og millioner af andre områder er enorm. Faktisk er USA og formentlig også andre vestlige lande som Danmark ifølge denne nye bog nået dertil, hvor vores samlede forbrug af fysiske ting er faldende. Fra år til år bruger vi færre tons af en række metaller, vi bruger mindre papir, mindre landbrugsjord osv.

Så selvom vi hele tiden bliver rigere og faktisk forbruger mere målt i kroner, så forbruger vi mindre målt i kilogram – ikke af alt men af flere og flere råvarer. Teknologiske fremskridt medfører en afmaterialisering af vores samfund. Mere af vores forbrug er immaterielt, som med vores smartphone, der erstatter alle mulige fysiske ting. Og mange af de materialer, vi forbruger rækker længere, som i eksemplet med aluminiumsdåsen.

Landbrugsteknologi gør, at det landbrugsareal, som skal bruges per indbygger i verden, falder hurtig, jf. figuren:

Kilde: Our World Data

I mange velstående lande som Danmark falder det samlede landbrugsareal. Dertil er vi ikke nået på verdensplan endnu, fordi verdens befolkning stadig vokser, men væksten i verdens befolkning er aftagende og antallet af mennesker på jorden vil toppe indenfor nogle årtier. Længe inden da, må man forvente, at det samlede opdyrkede areal på jorden vil begynde at falde.

Den teknologiske udvikling gør også, at de vigtigste ressourcer bliver mindre og mindre knappe. Det lyder måske helt skørt, for jordens ressourcer er jo begrænsede. Derfor skulle man forvente, at de blev mere og mere knappe, efterhånden som vi forbrugte dem. Men det er ikke tilfældet.

Det skyldes, at der er meget store mængder af naturressourcer som metaller, olie og gas i jorden – så store, at vi formentlig aldrig løber tør. Problemet har været, at vi ikke har haft teknologien til at udvinde dem på en økonomisk måde, altså så prisen var overkommelig. Men efterhånden som vi udvikler ny teknologi, bliver det billigere at finde frem til nye ressourcer. Det bliver også billigere at hente stadig flere af dem op af jorden. Det er derfor, de kendte reserver af en lang række ressourcer faktisk stiger, selvom vi hele tiden forbruger af ressourcerne.

Man kan sige, at vi ved hjælp af teknologi nærmest opfinder ressourcer. Aluminium er det mest almindelige metal på jordkloden. Men i 1855 var det dyrere end både guld og platin. Hvorfor? Fordi man endnu ikke havde fundet en metode til at udvinde aluminium på en økonomisk måde. Dermed var aluminium ikke en ressource for os. Selvom det lå der i jorden i enorme mængder.

Men i 1886 fandt man ud af at frembringe aluminium gennem elektrolyse. Og herefter er prisen på aluminium faldet dramatisk, jf. figuren:

Kilde: Our World Data

Det gjorde aluminium til en ressource, som i dag anvendes til alt fra øldåser - som vi har set - til fly, biler og elektronisk udstyr. Udviklingen af en metode til at anvende aluminium bidrog kraftigt til den økonomiske vækst, til øget forbrug og gjorde samtidig vores samfund mere bæredygtigt, blandt andet fordi vi blev mindre afhængige af andre ressourcer, som var mere knappe end aluminium.

Og den udvikling fortsætter. Der er myriader af eksempler på det her. Lyslederteknologi gør det muligt for os at erstatte kobberledninger med glas, som der er rigeligt af, og mobil bredbåndsteknologi overflødiggør kabler som sådan. Da vi i begyndelsen af 1990’erne opdagede, at CFC-gasser, som vi brugte i fx køleskabe og spraydåser, nedbrød ozonlaget, udviklede virksomhederne hurtigt uskadelige alternativer.

Væksten og den teknologiske udvikling gør os i stand til at løse miljøproblemer. Sådan ser det måske ikke ud, når vi på ethvert givet tidspunkt hæfter os ved de tidsaktuelle miljøproblemer her og nu. Dem forbinder vi tæt med vores voksende forbrug. Lige nu er det især klimaforandringer, som bekymrer mange.

Men ser man på vores udvikling i et længere perspektiv, opdager man, at tidligere tiders miljøproblemer i dag er løst – ikke på trods af vores velstandsfremgang, men på grund af den. Sådan vil det også gå med udledningen af CO2. Kilden til at nedbringe og standse ophobningen af CO2 i atmosfæren er ny teknologi og innovation, som en dag vil gøre det attraktivt også for kinesere og indere at erstatte fossile brændsler med alternativer som kernekraft, solceller og vindmøller. Eller måske sågar en ny teknologi, som billigt kan trække CO2 ud af atmosfæren. Hvem ved?

Ofte fører vækst i første omgang til, at nogle former for miljøbelastning vokser, men når samfundet når et vist velstandsniveau, så vender udviklingen.

Et eksempel på den udvikling er luftforurening i byerne. Luftforureningen voksede i de tidlige faser af industrialiseringen, men er siden faldet i velstående byer verden over. Det er ikke længere byer som London, som er de mest forurenede. De har nemlig decimeret luftforureningen takket være ny teknologi samt velstand, der giver dem vilje og råd til at anvende den.

Her ser du udviklingen i forureningen med svovldioxid i København siden slutningen af 1960’erne:

De mest beskidte byer er i dag fattige byer på vej frem, som endnu ikke har råd og vilje til at nedbringe forureningen – ligesom byer som København og London ikke havde det for 40-50 år siden.

Det globale mønster for udviklingen i luftforening i takt med stigende velstand ser omtrent sådan her ud:

Fenger, J. (2004). Luftforureningens historie – fra et indendørs til et globalt problem. Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland

Det er kun indtil et vist velstandsniveau, at forureningen stiger. Herefter falder den hastigt. Der sker det, at væksten tilfører samfundet velstand og ny teknologi, som gør det i stand til at løse miljøproblemer, og de mere velstillede borgere har i højere grad vilje og mentalt overskud til at bekymre sig om miljøet.

Den bedste – og formentlig den eneste farbare – vej til at løse vores nuværende miljøproblemer såsom udledning af drivhusgasser er ved at sikre en fortsat høj økonomisk vækst koblet med hurtig teknologisk udvikling.

Og det opnår vi bedst i frie markedsøkonomier med konkurrence. Det er i høj grad konkurrencen imellem private virksomheder, som driver afmaterialiseringen af vores forbrug. Det var for at spare udgifter og opnå en fordel overfor konkurrenterne, at producenterne af øldåser reducerede mængden af aluminium per dåse fra 85 til 13 gram. Smartphones blev udbredt på grund af en visionær iværksætter, Steve Jobs, og ideen spredte sig med lynets hast til konkurrenterne, for at de kunne overleve i markedet.

Den gode nyhed er, at ny teknologi koblet med innovative markedsøkonomier gør det muligt for os at have økonomisk vækst samtidig med, at vi løser miljøproblemer og skaber en bedre verden. Du behøver altså ikke at have dårlig samvittighed på Black Friday og i julemåneden.

Hvis du gerne vil gøre noget godt for miljøet, er det langt vigtigere, at du gør dig umage i dit job. Ved at passe vores arbejde, bidrager vi hver især til, at det danske samfund er velfungerende og velstående, og det er grundlaget for, at vi kan løse de problemer, vi står overfor.

Hvis du er studerende, vil jeg give dig omtrent samme råd: Hvis du fx gerne vil gøre noget godt for klimaet, så er klimastrejke altså ikke vejen frem. Det bedste du kan gøre for klimaet, er at studere flittigt og dygtiggøre dig så meget som muligt, så du i fremtiden kan bidrage til de teknologiske fremskridt og den vækst, der skal løse klimaudfordringen.

PS Se også denne video om samme emne. Samt denne blog om Verdensnaturfondens (forkerte) påstand om, at vi har brug for flere jordkloder med vores nuværende forbrug.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Martin Ågerup

    Direktør

    +45 33 45 60 40

    martin@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Martin Ågerup

    Direktør

    +45 33 45 60 40

    martin@cepos.dk